Ting Tar' Tid

Halløjsa!!! Velkommen til (>‿◠)    

Min Blog er ret ny. Den blev startet op August 2014
Velkommen til. Jeg hedder Lisbeth og bliver kaldt Lis..
Jeg laver denne blog af flere grunde..
Først og fremmest for at udbrede kendskabet til denne sygdom,
men også for min egen skyld.
Jeg tror jeg har godt at skrive om mine tanker, oplevelser og følelser.

 Jeg lider af en sjælden sygdom som hedder Addison sygdom
+ jeg lider af nerveskader i ansigtet..
 Jeg har en meget anstrengt krop (ment fysisk holder den ikke til noget),
men jeg har også en meget stærk psyke og jeg nægter at give op.

Derfor denne blog, i håb om jeg kan lade min kampgejst smitte en smule af
og et lille håb om at kunne nå ud til folk og hjælpe til med at ændre opfattelsen
af sygdomme som er sjælden, sygedomme som er usynlige.
Ved at fortælle min historie håber jeg at kunne røre et hjerte eller to
og eventuel være så heldig at komme til at genstarte en hjernecelle 
derude i den ganske land *griner...

Jeg håber på feedback,
både positivt og også de måske ikke så positivt feedbacks er velkommen.
Vi kan alle lære af hinanden.

Alle mine blogs vil blive oversat til engelsk, da det gør man når en større
læseskare og da Addison er så sjælden i Danmark er vi meget få
der lider af denne sygdom i Danmark (mener det er mellem 200 og 250)
Samt mange af mine venner og bekendte taler ikke dansk,
så alt vil blive oversat.
Men mine oprindelige blogs vil være danske.

 Jeg er lidt langsom til at komme i gang med denne blog
og det håber jeg i tilgiver..
Pt. sover jeg ufattelig meget, men jeg får også rigtig meget
smertestillende medicin, som f.eks. morfin og lignende..
Så jeg håber i har lidt tålmodighed med mig.. ♥

Jeg har et vidunderligt liv. En fantastisk mand, en dejlig søn,
kærlige hjælpsomme forældre og et par meget gode nære venner.
Jeg lukker desværre ikke ret mange ind, for jeg kan ikke rumme det.
Pt. kan jeg kun rumme min mand og min søn.

 Mit eneste problem med livet, er at jeg er blevet syg.. to gange endda..
 Første gang var i 1996 hvor jeg pga. tandudtrækning fik
nerveskader i ansigtet og en skæv smertefuld kæbe.
Jeg endte med at blive pensioneret pga. smerterne inden jeg blev 30 år.

Anden gang startede i julen 2008 hvor jeg nær havde tabt kampen om livet.
Jeg lå syg hele julen og kæmpede en kamp mod mig selv,
jeg blev ved med at lige skulle ligge mig ned og slappe af et kort minut.
Men virkeligheden var at jeg faldt om og røg ind og ud af bevidsthed flere gange
og fik konstateret Addison som er en meget sjælden sygdom
hvor binyrerne er gået i stå.
Min krop havde simpelthen angrebet mine egne binyrer og ødelagt dem..
Det er en sygdom nogle mennesker lever udmærket med,
men desværre går det ikke så godt her hos mig,
Vi forsøger dagligt at gøre mig bedre,
- at lære mere,
- at forklare mere.

Jo mere viden, jo bedre kan vi selv håndtere det..

Sidste nyt
(som jeg også nok skal blogge om)

er at jeg skal have en Addison hund.. Den vil blive den første i Danmark.

Pt. ledes der efter hunden.
Når den er fundet skal den bo hos os og bliver trænet her hos os..
Den skal bruges til duftmarkering,
dvs. den kommer til at lære at kunne lugte når jeg falder i Hydro kortison
og vil være i stand til at stoppe mig inden mit blodtryk falder
og inden jeg ender i Addison krise/koma.
Hunden skal/vil være ved min side 24/7 ligegyldig om jeg skal på sygehuset
og have tage blodprøver, eller om jeg skal på besøg hos svigermor.
Men først skal den trænes, og så skal den gennemgå tests
for at blive kvalificeret / certificeret som Service/Social hund.

Så der er håb for fremtiden. ~ Selvfølgelig er der da det :)

 I min familien kender vi kun én vej, og det er fremad... ≧◔◡◔≦